Mathias Christensen

Assistent: Marcus Vincent Christensen

 

Alder: 28 år
Nuværende arbejdsplads: Crown Plaza Hotel
Tidligere arbejdspladser: Restaurant Grønnegade, Støvlet Katrines Hus, Kurhotel Skodsborg
Udlært i årstal: 2016
Udlært fra: Det Gamle Røgeri i Greve

Hvorfor har du tilmeldt dig Årets Kok?
For at udfordre mig selv som kok og for at dygtig gøre mig i teknikker, og for at møde kollegaer, som har samme interesse som mig.

Hvad betyder det for dig, at der afholdes konkurrencer som Årets Kok?
Det betyder rigtig meget, at der afholdes konkurrencer, hvor alle kokke har en mulighed for at vise, hvad de kan, for der er mange dygtige kokke, der ikke bliver set.

Hvor henter du din inspiration / hvem fra branchen er dit forbillede?
Jeg henter inspiration fra det klassiske franske køkken, for jeg elsker det klassiske håndværk. Det er svært, at vælge ét forbillede fra branchen, for der er mange dygtige kokke, men det, som David Johansen lavede på Kokkeriet var en kæmpe inspiration, fordi han fortolkede det danske klassiske køkken

Hvad er dine forventninger til finalen?
Jeg håber at kunne imponere dommerne med min madstil, og så har jeg store forventninger om at jeg får kamp til stregen af de dygtige kokke, jeg er oppe mod. Men jeg håber, det er mig, der løber med titlen som Årets Kok 2024. Derudover har jeg høje forventninger til, at det bliver en fantastisk dag i gastronomiens tegn.

Hvorfor valgte du en karriere som kok?
Jeg blev kok, fordi jeg altid har elsket at lave og spise mad og at der ikke er nogle grænser for, hvad man kan lave. Det er kun ens egen fantasi, der begrænser, hvad du kan inden for gastronomien.

Nævn de tre bedste ting ved dit job:
1) At man kan være kreativ og der er mulighed for at vise håndværk og teknikker
2) Og så alle ens kollega man kan spare med og lære af
3) At man kan give en masse mennesker en uforglemmelig oplevelse