Christoffer Lorentzen Bødker

Deltager på hold med: Anders Nørgaard Karlsen
Holdleder: Kathrine Pilgaard Ottosen


Alder: 19
Uddannelsessted: College360
Elevplads: Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter

Hvorfor har du tilmeldt dig konkurrencen?
Det er en drøm som jeg længe har gået med. Jeg har set rigtig meget op til de kokke, der både fra de nordiske køkkener, men samtidig også helt ud på verdensplan, har konkurreret. Man kan se deres passion og kreativitet. Det kommer til udtryk på deres helt egen måde på en tallerken. At konkurrere er min drøm, og den får endelig lov at blive udlevet. Samtidig kan jeg godt lide den spænding der er ved at konkurrere, mod så mange andre dygtige elever. Nu er det min tur til at få lov til at udfolde mig og placere mit udtryk på en tallerken, og dermed vise hvad jeg kan og hvad jeg har lært.

Hvorfor har du valgt kokkeuddannelsen?
Jeg startede som opvasker. Her gik det hurtigt op for mig at jeg nød at være i et køkken. Jeg nød den måde jeg skulle være struktureret på. Jeg nød lyden af pander, samtidig med den dybe ro i køkkenet når man vidste hvad man skulle. Alle vidste hvordan man begik sig i køkkenet. Jeg blev fanget i den ro, og nyder hver dag at gå på arbejde. At have en struktureret men samtidig kreativ og lærerig hverdag, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Alle arbejder for at give gæsterne en oplevelse som de vil tage med sig videre, og nyde hver gang de mindes deres besøg hos os.

Nævn de tre bedste ting ved din uddannelse
1) Jeg har gjort min hobby og passion til min leve vej, hvilket betyder at jeg kan gøre hvad jeg elsker, hver gang jeg går på arbejde.
2) En af grundene til jeg elsker mit arbejde, er fordi jeg kan udfolde min kreativitet. Jeg kan vise hvem jeg er og hvad jeg kan, ud fra det jeg sender ud af køkkenet på en tallerken til gæsterne.
3) Det at forkæle og give gæsterne en oplevelse udover det sædvanlige, er en tilfredsstillelse ligeså meget for mig, som det er for dem. Det er det der gør jeg elsker mit arbejde. Fordi man kan se nydelsen og glæden i folks øjne, når de får en ret som de nyder, og som de ikke får hver dag